Vi vil give dig en oversigt over naturlegepladser på sjælland, hvor du kan tage børnene hen og få brugt noget energi.
Spredt over hele landet har Naturstyrelsen lavet store som små naturlegepladser, som frit kan benyttes. Læs mere om naturlegepladser på naturstyrelsens side.
Hvorfor naturlegepladser?
En naturlegeplads ligger ofte i tilknytning til en skov og har legeredskaber af træstammer, tov, jord og vand. Ofte er der også opstillet nogle klatreredskaber, som børnene kan boltre sig på. Husk at få pakket en lille rygsæk med det essentielle til børnene, når i skal ud på naturlegepladser på Sjælland.
Medbring:
- Madpakke/snacks
- En lille rygsæk
- Drikkedunk
- Håndsprit
Hornbæk Havn Strandlegepladser

Beliggende ved havnen i Hornbæk er der en mindre strandlegeplads, som hovedsageligt er på sand. Der er gode muligheder for sandleg og mindre motionsanlæg til børnene. Der er grillplads, fiskebutik med servering, grillbar, kiosk og toiletfaciliteter. Egnet for barnevogne
Adresse: Hornbæk havn strandlegeplads Havnevej 34
3100 Hornbæk
Hedelands Naturlegeplads

Naturlegepladsen i Hedeland tæt ved Roskilde er et super godt område, hvor man kan bevæge sig. Der er masser af aktiviteter både for voksne og børn. Legepladsen har gynger, svævebane og klatrestativer. Der er også bålplads/grill, picnic faciliteter og toiletter. Superhyggelig med små bakker, broer og en lille hytte til madpakkespisning og mulighed for bål/grill.
Adresse: Hedelands Naturlegeplads Vindingevej 201
4000 Roskilde
Den lille omvej i Dianalund

Udfordre din balanceevne, motion og klatrelyst på en lang “jorden er giftig” bane. Banen er både til børn og voksne. Derudover finder du en legeplads, en svævebane og en hundeskov, samt to sheltere og en bålplads i Byparken.
Adresse: Den lille omvej i Dianalund Grønningen
4293 Dianalund
Munkesøens Legeplads

I Kalundborg ligger Munkesøens legeplads, som ligger lige ved siden af Kalundborghallerne, så der er rig mulighed for at få rørt sig. Det er en moderne naturlegeplads på sjælland med redskaber både til leg og til udendørs motion. Ligger tæt ved skater- og basketballbane.
Adresse: Munkesøens legeplads J. Hagemann-Petersens Allé 8
4400 Kalundborg
Find flere naturlegepladser i nærheden af dig hér
God legelyst på naturlegepladser på sjælland
Pas på hinanden og sørge for at have håndsprit med, så i kan tage det på før i benytter jer af faciliteterne og efter. Lad endelig børnene blive hjemme, hvis de bare er en smule syge. Vi ønsker jer god tur herfra!